Om Jura Danica

Erfaren jura – tæt på forretningen

Jura Danica er en specialiseret juridisk konsulentvirksomhed med base i Tisvilde i Nordsjælland. Jeg hjælper virksomheder med juridisk rådgivning af høj kvalitet – enten på interim-basis, når der midlertidigt mangler kapacitet, eller som fast rådgiver på afgrænsede opgaver inden for mine kerneområder.

Bag Jura Danica står jeg, Christina Bonde, cand.jur. med mere end 25 års juridisk erfaring.

Baggrund og erfaring

Jeg er uddannet cand.jur. og har gennem karrieren arbejdet både in-house og med rådgivning af private virksomheder og offentlige myndigheder. Det har givet mig en bred generalistprofil og en solid forståelse for, hvordan jura fungerer i praksis – ikke som en abstrakt disciplin, men som et redskab, der skal understøtte en virksomheds drift, beslutninger og mål.

Jeg er desuden certificeret databeskyttelsesrådgiver (DPO), certificeret gennem IDA i 2022, og har databeskyttelse som et af mine primære specialer.

Det jeg arbejder med

Min rådgivning samler sig om fire områder:

  • GDPR og databeskyttelse – som ekstern DPO, ved compliance-opgaver, hjemmelsvurderinger, DPIA’er, databehandleraftaler og håndtering af registreredes rettigheder
  • Kontraktsret – udarbejdelse, gennemgang og forhandling af aftaler på tværs af brancher
  • HR-jura – fra ansættelseskontrakter og klausuler til ophør af ansættelsesforhold og personalepolitikker
  • Juridisk interim – fleksibel juridisk kapacitet i en periode, ved barsel, sygdom, projekter eller vækst

Sådan arbejder jeg

Jeg tror på jura, der er til at forstå og til at handle på. Min rådgivning er konkret, løsningsorienteret og forankret i det forretningsmæssige – ikke jura for juraens skyld. Med min generalistbaggrund kan jeg træde hurtigt og effektivt ind i en organisation og tage fat, hvor behovet er.

Jeg arbejder fleksibelt: hos kunden eller på distancen, i korte forløb eller over længere tid, alt efter hvad opgaven kræver. Jeg rådgiver på dansk og engelsk og arbejder desuden på hollandsk, fransk og tysk.

Lad os tage en snak

Har din virksomhed brug for juridisk hjælp – fast eller i en periode – så tag fat for en uforpligtende drøftelse af, hvordan jeg kan hjælpe.

Christina Bonde · cand.jur. · certificeret DPO (IDA 2022) · Jura Danica Interim Services · Tisvilde · info@juradanica.dk · 61 660 660 · juradanica.dk