Komplet Guide til Direktørkontrakter

Denne artikel giver dig svar på og vejledning omkring: Hvornår betragtes man som direktør, hvorfor er det vigtigt at indgå en direktørkontrakt, og hvad bør der aftales i kontrakten? Guiden henvender sig både til dig, som skal ansættes i en direktørstilling, og dig, som skal ansætte en direktør.

Hvornår betragtes man som direktør?

Mange får tildelt en direktørtitel, men langt fra alle er juridisk set “ægte” direktører. Så hvornår er man reelt direktør med ansvar for daglig ledelse og reference til selskabets bestyrelse, og hvornår er man blot direktør af navn og dermed i en funktionærstilling reguleret af blandt andet funktionærloven og ferieloven?

Som regel er der ingen tvivl om, at et selskabs administrerende direktør, som er registreret i Erhvervsstyrelsen, er en “ægte” direktør. Ifølge selskabsloven har en direktør ansvaret for selskabets daglige drift og refererer til selskabets bestyrelse – eller direkte til ejerne, hvis der ikke er en bestyrelse. En sådan direktør betragtes ikke som lønmodtager, men sidestilles i stedet med selvstændige erhvervsdrivende, som ikke er omfattet af ansættelsesretlig lovgivning. For “ægte” direktører gælder der derfor i meget vid udstrækning aftalefrihed omkring ansættelsesvilkår.

Omvendt kan der være tvivl om, hvorvidt funktionærloven og ferieloven finder anvendelse, hvis man har en direktørtitel, men ikke er administrerende direktør. Man kan altså godt have titel som direktør og være en del af selskabets direktion eller ledelse uden at være “ægte” direktør. Eksempler omfatter vicedirektør (COO), økonomidirektør (CFO), HR-direktør, marketingdirektør (CMO), salgsdirektør, IT-direktør (CIO) og produktdirektør (CPO) – og listen kan gøres længere. Disse personer kan være ligestillet med den administrerende direktør, men vil som oftest ikke være det.

Det bør nævnes, at man også kan være registreret som administrerende direktør i Erhvervsstyrelsen uden reelt at have det ansvar, som definerer én som “ægte” direktør – dog er dette kun tilfældet i et fåtal af selskaber.

Når man i praksis skal vurdere, om en direktørtitel dækker over en “ægte” direktør eller en funktionær med direktørtitel, inddrages nogle generelle kriterier.

Faktorer der taler for egentlig direktørstatus:

• Registreret som selskabets (eneste) direktør i Erhvervsstyrelsen
• Nærmeste chef er selskabets bestyrelse eller ejer(e)
• Har overordnet ansvar for daglig drift og ledelse samt en høj grad af selvstændig beslutningskompetence (modsat at være underordnet en administrerende direktør)

Det tillægges også vægt, men er ikke afgørende, om der foreligger en direktørkontrakt, hvoraf det fremgår, at ansættelsen ikke er omfattet af funktionærloven eller ferieloven.

Det følger naturligt, at hvis direktøren har en betydelig ejerandel i selskabet, vil vedkommende blive anset for selvstændig og derfor ikke være omfattet af lønmodtagerbeskyttelse.

Har du behov for en uforpligtende drøftelse af vurderingen direktør/ikke-direktør, står jeg til rådighed.

Hvad er en direktørkontrakt?

En direktørkontrakt fastlægger ansættelsesforholdet mellem selskabet og direktøren. Der findes ingen lovbestemmelser for indholdet af en direktørkontrakt (når det ikke drejer sig om en funktionær), men kontrakten skal overholde aftalelovens krav om rimelighed. Det er afgørende at få udarbejdet en direktørkontrakt, som afklarer forventninger til samarbejdet, og som dokumenterer ansættelsesvilkårene. En direktørkontrakt kan på den måde både forebygge og løse eventuelle fremtidige uenigheder.

Hvorfor bør man indgå en direktørkontrakt?

Før jeg gennemgår, hvad der bør aftales i en direktørkontrakt, vil jeg kort beskrive, hvorfor det er vigtigt at indgå en sådan kontrakt.

Det er vigtigt, fordi direktørkontrakten er essentiel for både direktøren og selskabet – den sikrer klarhed om begge parters rettigheder og forpligtelser.

For direktørens vedkommende er det blandt andet vigtigt, fordi direktøren ikke nyder beskyttelse under de love, som gælder for almindelige medarbejdere, såsom funktionærloven, ferieloven og ansættelsesbevisloven. Ønskes tilsvarende beskyttelse, skal dette aftales eksplicit – for eksempel samme opsigelsesvarsel eller årlig ferie som en funktionær. Er direktøren samtidig eneanpartshaver i et anpartsselskab, er direktørkontrakten nødvendig for at dokumentere direktørens legitime krav på løn i tilfælde af konkurs, hvor kurator måtte forsøge at omstøde betalinger, og også for at dokumentere, at der ikke er tale om uberettigede anpartshaverlån.

Tilsvarende kan direktørkontrakten skabe klarhed om retningslinjer og forventninger mellem direktør og selskab. Derved kan kontrakten understøtte et godt samarbejde og begrænse antallet af samt omfanget af eventuelle uenigheder og konflikter. Kontrakten kan også fungere som et redskab til direkte konfliktløsning eller fastlægge procedurer for, hvordan parterne skal forsøge at løse konflikter.

Hvad bør aftales i en direktørkontrakt?

Der gælder aftalefrihed ved en direktørkontrakt for den “ægte” direktør, og det er primært aftaleloven, som sætter begrænsningerne. Ifølge aftaleloven må der ikke aftales urimelige vilkår. Det er næppe nødvendigt at understrege, at det aftalte naturligvis skal være i overensstemmelse med lovgivningen generelt og selskabets vedtægter, herunder at direktøren har ansvaret for, at den daglige ledelse af selskabet foregår i overensstemmelse hermed.

Selvom en “ægte” direktør ikke er omfattet af funktionærloven og ferieloven, kan det sagtens aftales, at tilsvarende vilkår som i disse lovregler skal gælde.

Der findes ingen krav til indholdet af en direktørkontrakt, når den vedrører en “ægte” direktør. Det er dog sædvanligt at medtage følgende elementer:

Typiske elementer i en direktørkontrakt:

• Tiltrædelsestidspunkt
• Ansvarsområde / stillingsbetegnelse
• Arbejdssted og arbejdstid
• Anden beskæftigelse under ansættelsen
• Vederlag, herunder:
  • Løn
  • Bonus
  • Aktieoptioner
  • Pension
  • Personalegoder (bil, pc, telefon osv.)
• Ferie
• Sygdom
• Ansvarsforsikring
• Tavshedspligt
• Loyalitetsforpligtelse
• Immaterielle rettigheder
• Ophør/opsigelse, herunder ved ejerskifte
• Misligholdelse
• Konkurrenceklausul/kundeklausul
• Håndtering af uenigheder/tvister

Ud over disse mange punkter er det væsentligt, at bestyrelsen eller generalforsamlingen aktivt overvejer, om der er andre forhold af betydning for direktøransættelsen, som bør reguleres i direktørkontrakten. Når der skal udarbejdes en direktørkontrakt, kan man naturligvis tage udgangspunkt i ovenstående oplistning og diverse skabeloner. MEN – generelt er det vigtigt at være opmærksom på de konkrete forhold, som gælder i netop jeres situation. Jeg har også skrevet en artikel om behovet for konkret juridisk rådgivning og brug af skabeloner til juridiske dokumenter.

Er direktøren samtidig medejer, skal det overvejes, hvordan sammenhængen skal være mellem konkurrence- og kundeklausuler i direktørkontrakten og i ejeraftalen. Du kan læse mere om konkurrence- og kundeklausuler for direktører og virksomhedsejere i min artikel om dette emne.

Juridisk bistand

Jeg bistår gerne med udarbejdelse af eller gennemgang af jeres (udkast til) direktørkontrakt.

Som altid står jeg også til rådighed for en uforpligtende drøftelse om den problematik, som I konkret står med.